Børnekulturkonsulenten

Nyhedsforum for Børnekulturen i Ringkøbingregionen.

fredag, oktober 27, 2006

Fra hav til hav - børnekulturprojekt i Region Midtjylland

Udsprunget af aftalen på sidste møde i netværket om at udvikle et fælles konkret projekt har KulturPrinsen, udviklingscenter for kultur med børn og unge påtaget sig at koordinere og videreudvikle ideen omkring en konkret børnekulturel event i foråret 2007. Der har været positiv interesse for ideen, og der er nedsat følgende arbejdsgruppe:

Ledende børnebibliotekar, projekt børnekulturelle kompetencer i Region Midtjylland Anne-Mette Myrhøj, Viborg Centralbibliotek
Billedskoleleder Jannik Broz, Billedskolen i Horsens
Museumsformidler Carina Serritzlew, Kvindemuseet i Aarhus
Billedkunstner og seminarielærer Thomas Kruse, Aarhus
Børnebiblioteksleder Iben Østerbye, Herning Centralbibliotek
Museumsformidler Anne - Mette Villumsen, Skovgaardmuseet, Viborg
Kulturmedarbejder Mona B. Pedersen, KulturPrinsen
Centerchef Birgit Krøijer, KulturPrinsen

Projektgruppen har holdt møde, og aftalt følgende:
Målgruppen for projektet er de 0-16 årige
Evt. involveres yderligere en kunstner udover Thomas Kruse
Der arbejdes hen imod at skabe en tilbagevendende børnekulturel regional
begivenhed
Der orienteres om projektet både på kommunalt plan, i institutionerne og hos de kulturelle samarbejdspartnere (netværket m.m.)
Projektet skal være af en sådan karakter rent økonomisk, at kommunerne har mulighed for at deltage ( f.eks. 15.000 kr.)
Der arbejdes efter et fælles overordnet koncept, men med mulighed for at børn og institutioner individuelt præger projektet. Børnene skal mærke at deltager i et projekt i en større sammenhæng.
Der laves en idékatalog
Der er skabt kontakt til Region Midt omkring et nærmere samarbejde
Institutionerne melder sig til individuelt
Arbejdet med bannerne sker lokalt i februar og marts og resultatet eksponeres i første omgang på lokale kulturinstitutioner
Den fælles afsluttende event sker den 30. marts 2007

I vil løbende blive holdt orienteret om projektet. Spørgsmål, forslag og ideer er velkomne. Yderligere oplysninger kan fås hos KulturPrinsen på tlf. 86601415 eller på mail: bk@kulturprinsen.dk eller mp@kulturprinsen.dk

torsdag, oktober 12, 2006

Børnekulturelle kompetencer

Mandag den 13. november indbyder Viborg Bibliotekerne igen det børnekulturelle netværk i Region Midtjylland. Denne gang til 3. temadag med titlen: Fra udfordring til mål og resultater. Det foregår på Remisen i Brande kl. 9.30 - 15.30
Se programmet på www.boernekulturmidtjylland.dk

mandag, maj 22, 2006

Læselystkampagnen fortsætter

"Læselystkampagnen står mit hjerte nær. Det er vigtigt, at vi giver glæden ved god litteratur videre til vores børn", udtalte kulturminister Brian Mikkelsen på den årlige Læselystkonference i Den sorte Diamant mandag den 15. maj.

Brian Mikkelsen har besluttet at bevilge endnu fire millioner kroner til Læselyst-kampagnen, der dermed kan videreføres i 2006-2007. Der bliver formentlig ansøgningsfrist midt i november, men hold øje med nyhederne på www.bs.dk

onsdag, april 19, 2006

Børnekulturelt netværk i region Midtjylland

Mandag den 15. maj kl. 9-16 indbyder Viborg Bibliotekerne til det næste møde i det børnekulturelle netværk i vores nye region Midtjylland.
Mødet afholdes på Naturgas MidtNord, Vognmagervej 14, Viborg.

Dagens program er sammensat efter tre indsatsområder, som blev drøftet på det første møde i november 2005: behovet for erfaringsudveksling, fælles hjemmeside og et fælles regionalt børnekulturprojekt.

Et børnekulturelt netværk i region Midtjylland har brug for alle, der arbejder med børnekultur. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt møder op. Tilmelding sker til Anne-Marie Fledelius på amf@viborgkommune.dk senest den 8. maj.

Kig allerede nu på hjemmesiden www.boernekulturmidtjylland.dk!

søndag, marts 26, 2006

Ud med Totte

Den nye børnebog er truet. Børn i Danmark møder næsten udelukkende den traditonelle børnebog, fordi pædagoger og andre voksne viger uden om de nye bøger. Det kunne man læse i en artikel i Politiken tirsdag den 21. marts.
3 nybagte pædagoger fra Jydsk pædagogseminarium har i deres eksamensopgave sat fokus på brugen af børnebøger i dagistitutionerne, og hvilke, der er på plakaten.
Bøger bruges oftere til at skabe ro end med en bevidst holdning til at det at læse højt stimulerer både sprog og fantasi. Og de bøger, der vælges, er de gamle kendte, og man viger tilbage for de nye og anderledes.
Lektor i dansk Anne Petersen har i sin undersøgelse af " Den tilsidesatte bog" netop fundet frem til nogenlunde de samme resultater.
Og det skal der nu gøres noget ved i Randers Kommune.
Stafetten med to kufferter ruller nu rundt til børnehaverne i kommunen, ikke med de gamle kendte, men med nye spændende børnebøger:
Elektriske Heidi af Elisabeth Gjerluff Nielsen
Lille frøken Buks og de små sejre af Dorte Karrebæk
Den dag Gustavs tæer voksede ind i himlen af Glenn Ringtved
Så blev farfar et spøgelse af Kim Fupz Aakeson
Hr. Skaldemus og frøken hår af Thorstein Thomsen
Mor Muh klatrer i træer af Julja Wieslander
En skræddersyet far af Davide Cali
Manual for børneejere af Babette Cole
Pedes uhyrer af Morten Ramsland
Suffløsen og den lille Folmer af Cato Thau-Jensen


Det er vigtigt, at børnebibliotekerne er med på banen og husker, at der er andet end Totte og Alfons, der har værdi! - specielt når der skal købes ind.

tirsdag, marts 14, 2006

Otto Dickmeiss hædret

Kulturministeriets illustratorpris 2006 uddeles den 16. marts til illustrator Otto Dickmeiss for illustrationerne til Emmely M med tekst af Dorte Karrebæk og for Daniel og de drabelige løver med tekst af Peter Mouritzen.
Prisudvalgets begrundelse:
"Med sin særegne blanding af naivitet og surrealisme tilføjer Otto Dickmeiss han billedværker for børn og voksne nye udtryk. I begge de nævnte værker, såvel den billedlige bibelfortælling som i billedromanen, lægger hans illustrationer sig loyalt op ad fortællingen. Alligevel lykkes det Otto Dickmeiss at tolke nye nuancer ud af forfatterens tekster på en enkel og medrivende måde."

onsdag, februar 22, 2006

Flunkerne hitter

De små slyngler har indtaget bibliotekerne. Jyllands-Posten skriver den 13.2., at 9 af de 20 mest udlånte bøger på bibliotekerne er Flunker-bøger. Ole Thestrup fra Apostrof jubler:"Flunkerne er valgt af børn og har fået en fantastisk gennemslagskraft uden brug af tv-reklamer og dyre markedsføringskampagner. Det viser, at det kan lade sig gøre at skabe en succes uden at være i lommen på Egmont eller Walt Disney".
Læs artiklen på http://www.jp.dk/kultur/artikel:aid=3555738

Kulturministeriets Børnebogspris

Forfatteren Birgit Strandbygaard, kendt for bl.a. historierne om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel, får fredag den 24. februar Kulturministeriets Børnebogspris på 30.000 kr.